PLUS LINK TIL LOKALSAMFUNDET
Invitation til indvielsen af den store køkkenvogn ved Rudme Friskole
Søndag den 26. APRIL kl. 13.00 inviterer vi sponsorerne, de mange aktive medskabere og alle interesserede til at overvære den officielle indvielse ved Rudme Friskole af Rudmes nye store køkkenvogn – en unik og superpraktisk opfindelse, som er skabt i foreningen Rudmekompagniets regi og virkeliggjort via lokal ildhu, mange arbejdstimer, knofedt og fællesskab i godt samarbejde.
Ved indvielsen bliver der holdt taler og fortalt anekdoter om designprocessen samt de mange hovedbrud og tekniske løsninger undervejs, og fremtidsplanerne skitseres. Glæd jer – det bliver livligt!
Formålet med det mobile køkken er, at det kan udlånes til festivaler og andre events, hvor der er behov for catering på stedet, og i en nødsituation kan det desuden spille en uvurderlig rolle for det lokale beredskab. Køkkenvognen er udstyret med industriovn, industriopvaskemaskine, vandvarmer, gaskomfurer, vask og arbejdsborde. Vognen kan hægtes bag på en almindelig bil og transporteres rundt.
Al varme til madlavningen kommer fra flaskegas, og dermed er vognen anvendelig uden store elinstallationer i nærheden.
Det nye mobile køkkens alsidighed demonstreres på dagen i praksis, men driller vejrguderne, er der plads til gæsterne indendørs på skolen. Køkkenvognens fremtryllede delikatesser indgår i traktementet. Råvarerne til madlavningen er skænket af Brugsen i Kværndrup, hvor ideen er, at mad uden spild giver ”madrespekt” og bidrager til den bæredygtige tanke, som især kan blive nødvendig i et eventuelt beredskabsscenarie.
Sponsorerne:
· Sparekassen Sjælland - https://www.sjfbank.dk/fonden?mtm_campaign=filiallink%20fonden&mtm_source=google&mtm_medium=business%20profile&mtm_group=fonden
· Nordea-fonden https://nordeafonden.dk/
· Rudme Festival https://rudmefestival.dk/
· Skurvognen - https://www.facebook.com/RudmeSkurvogn/
· FMK Slå i gang - https://www.fmk.dk/borger/oplevelser-og-fritid/hjaelp-til-foreninger-og-aftenskoler/puljer-og-tilskud-til-foreninger/slaa-i-gang-puljen/
Ud over nådige priser og gratis service har
· Kosangas Odense https://www.kosangas.dk/industri-erhverv/gasbestilling-odense/ ydet uvurderlig støtte og vejledning.
Af særlige frivillige kan nævnes:
· De unge fra Skurvognen og Rudme Festival har været med og ydet en stor indsats, da det virkeligt gjaldt i sommeren 2025
· Bo fra Nørregård har hotellet til vognen og har også hjulpet til
· Tømrermester Frands Jeppesen har også hjulpet som en særlig ressource.
· Jette Wolf har hjulpet som smagsdommer og meddesigner.
· Elin Jeppesen og Tina Leonhard har hjulpet med fortæring og tilråb.
· Mange andre i byen har også deltaget i større og mindre grad.
Hovedkræfterne bag projektet er:
· Josef Josefson, Carl-E Leonhard, Arne Vingum, som har opfundet, hentet, bragt, kørt, svedt, frosset, grædt, grint, spist, drukket, skændtes, krammet og bygget.
· Tyge Mortensen har fundet de fleste af pengene og også hjulpet til.
Kontakt:
Carl-Einer Leonhard
Rudmevej 74
5750 Ringe
mobil +45 40331100
mail: celeonhard@gmail.com
Der sker på Foderstoffen 22.marts fra kl 11.00
@alle
Program:
11.00: Dørene åbnes
11.15: Foderstoffens generalforsamling
12.30: HSG&Is Generalforsamling
Ca kl 13: pause med suppe til alle!
13.30: Rudme Kulturskoles generalforsamling
14.00: Herringe & Rudme Ungdomsklubs GF
14.30: Lokalrådet for Herringe, Rudme og omegn holder deres generalforsamling!
* Alle tider efter kl 11.15 er ca- tider.
* Der vil være kaffe og kage mv. undervejs - kage, suppe med tilbehør arrangeres af Lokalrådet og er gratis.
* Foderstofffen lægger hus til
*HSGI vil rulle lidt madrasser mv. ud i salen, så børn, som er med kan hygge sig der.
*Foderstoffen har adresse på Rudmevej 121.
OBS: Der er nu oprettet en ny side om Beredskab & Omsorg i Rudme Lokalområde.
Klik ind på https://www.rudmelokalsamfund.dk/beredskab
Den nye navne- og adresseliste til de 24 juledage i Den Levende Julekalender findes nu under fanen Kultur
N YHED: Læs om det nye Rudme Energifællesskab - Grøn energi til fælleskabet - på Rudme Lokalråds side.
Frida Luna Roswall Mattsson har tegnet et helt nyt logo til Rudme. Som det ses på billedet, er det trykt på sorte t-shirts, som kan købes fra Tyge Mortensen, Rudmevej 80.
Logoet kan også bruges til andre praktiske formål, f.eks på tryk, på brevpapir osv.. Kopiér ét eller alle de forskellige billeder herunder.
P.S.: En sådan t-shirt har allerede været båret i Folketinget.
Logo hvid på sort
Logo sort på hvid
Logo hvid på grøn
Logo hvid uden baggrund
Rudmemøde for de lokale eventmagere
Rudmemøde arrangeret af Rudmekompagniet for lokalområdets eventmagere mandag den 24. februar i Foderstoffen. Indledning af Tyge, hvorefter Klaus var ordstyrer.