Dette dokument opdateres løbende, så det seneste referat fra Rudme Lokalråd indsættes øverst og dermed læses som det første.
Lokalråd for Rudme – Herringe – Volstrup – Brangstrup
Referat af bestyrelsesmødet torsdag, d. 05.03.2026
kl. 19 hos Thorbjørn.
Tilstede: Thorbjørn Sørensen, Grete Tylvad, Knud Andersen, Karsten Frederiksen, Hanne Rasmussen, Maike Pedersen
Afbud: Trolle Valentinsen, Tyge Mortensen
Dagsorden:
1.a. Besøg af Stine Rosendal Johansen om Rudme Festival. Punktet blev udskudt.
1. Nyt fra formanden. Bl.a.
Årsmødet for Fynsland i Foderstoffen tirsdag, d. 10.3.26 kl. 17.50 – 21.00. Karsten, Hanne,
Maike og Thorbjørn er tilmeldt.
Dialogmøde om bosætning torsdag, d. 21.5. 26. Tilmeldingsfristen er først i maj. Fynsland
beder om vores input (fra landsbysamfundene). Emnerne: bosætning, trafik, skoler, dagtil-
bud for småbørn.
Nyt fra Energifællesskabet. Vi har modtaget energioplysninger fra 60 husstande. Energi-
forbruget er igennem de sidste 4 år steget 45 %! Konsulenten er i gang med at udregne
størrelsen for vores mulige fremtidige anlæg i Rudme. Kan det hænge sammen rent
økonomisk? Når resultaterne er lagt frem, inviteres der til et stort informationsmøde.
2. Generalforsamlingen 2026 i Foderstoffen.
Forslag til ordstyrer: Ole Larsen har indvilget.
På valg er: Karsten, Grete og Hanne. Tyge som suppleant er også på valg. Plads til 2 suppl.
Tidsplanen: 11:15 Foderstoffen
12:30 HSG&I
13:00 Suppe
13:30 Kulturskolen
14:00 Ungdomsskolen
14:30 Lokalrådet
Maike spørger Maiken V. om at koge suppe til 50 pers. (suppe + brød). Leveres senest kl. 13.
3. Nyt fra kassereren.
Der er kommet en regning for vandforbruget i forbindelsen med Rudme Festival. Knud taler
med Jon Norddahl om betaling af leje inkl.. vandudgifter for sportspladsen da Rudme
Festival skal betale for afholdelsen af festivalen.
4. Trafik-eftersyn. Vi henvender os til Jens Peder Jacobsen om den mest effektive måde at
gribe vores forbedringsforslag an.
5. Kort orientering om beredskabsplan og stormødet d. 12.3.26 på Rudme Friskole.
Der er blevet gjort opmærksom på stormødet på Friskolen igennem fb-opslag og plakater.
6. Pral af din by” Næste gang: 15.04. 2026. Thor skriver en artikel om Energiselskabet.
7. Evt. Karsten fortæller om ”Direktørmødet” i vognporten ved Svinestien.
Carl Einer spørger om tilskud til færdiggørelse af Rudmeriets køkkenvogn. Vi foreslår, at
Køkkenvognen, som kan lejes af alle i FM-Kommune, bliver vist frem tirsdag, d. 10.3.26
ved Fynslands årsmøde. Rudmeriet kan evt. rette en konkret ansøgning om tilskud til
Lokalrådet.
8. Dato for næste lokalrådsmøde: Generalforsamling den 22.3.26. Her aftaler vi det næste
konstituerende møde.
Ref: MP
Lokalråd for Rudme – Herringe – Volstrup – Brangstrup
Referat af bestyrelsesmødet mandag d. 12.01.2026
kl. 19.30 hos Trolle
Til stede: Thorbjørn Sørensen, Knud D. Andersen, Trolle Valentinsen, Hanne Rasmussen, Grete Tylvad, Tyge Mortensen, Karsten Frederiksen, Maike Pedersen
Afbud: ingen
Dagsorden:
1. Nyt fra formanden.
Landsbytopmøde (2.12.25): På landsplan kan der gennem de seneste 20 år for mindre bysamfund og landsbyer konstateres færre indbyggere, ældre indbyggere og færre arbejdspladser. Rudme er dog en undtagelse. Boligrotation kan være med til at løse en del af problemerne, så landdistrikterne ikke bliver affolket. Thorbjørn har kontaktet 2 boligselskaber for at høre om de ville bygge almene boliger i Rudme på de steder, som lokalplanen tillader. Han får afslag, fordi antal grunde og projekterne er alt for små.
Grøn trepart: 2 områder omkring Rudme Herringe er udpeget som områder som evt. kan være med til at begrænse udledningerne af kvælstof fra landbruget. Stadig i proces. Præcise tal om den økonomiske kompensation for lodsejerne mangler stadig.
Egnsmøde den 15. februar – alle rådsmedlemmer er inviteret.
Fynslands generalforsamling finder sted i Foderstoffen i år: 10.03.26
2. Nyt fra kassereren. Vi har modtaget en meget høj Elregning (ca. 1100 kr.) efter sommerens Rudme-festival. Vi skal sende en regning til festivalen om strøm- og vandforbrug og leje for pladsen. Knud og Grete finder frem til de rigtige tal. Grete ønsker ikke at fortsætte som kasserer efter generalforsamlingen i foråret.
3. Nyt fra/om ”tilflyttere”. Nyt velkomstbrev. Knud har opdateret brevet og sendt det til FMK. Grete, Knud og Maike finder frem til navnene på nytilflytterne, som ikke har fået en invitation til velkomstmiddag endnu, og bestemmer datoen (9.3. eller 13.4.).
4. Nyt fra Energifællesskabet. Der er indsamlet energidata fra ca. 60 huse. Kommunaldirektøren for FMK er meget interesseret i at støtte energifællesskabet. I januar 2026 kommer Bent (konsulenten for energiselskabet) og ser på de fysiske rammer for vores anlæg. Trolles vindmøller kunne sælge strøm til energiselskabet. (4,4 mio Kwh årligt).
5. Beredskabsplan for vores lokalområde. Orientering ved Tyge, som præsenterer det foreløbige resultat af gruppens arbejde. Gruppen har brugt retningslinjerne fra Styrelsen for samfundssikkerhed til en plan gældende for et stort område.
Ifølge den foreløbige plan skal området deles op i 8 klynger med en ”klyngeleder”, en koordinator, hvis navne og telefonnumre og e-mailadresser er nedfældet på listen. Det centrale mødested i en krisesituation skal være Rudme Friskole. 30. januar holdes der et møde for klynge-kontaktpersoner. Et orienterende møde for befolkningen er berammet til en gang i marts. Lokalrådet deltager ikke aktivt i organisationen af beredskabet; der blev udtrykt forskellige holdninger til initiativet.
6. ”Pral af din by” Næste gang: 15.4.26 efter et bytte med Hillerslev lokalråd
7. Generalforsamling 2026. Ungdomsforeningen, HSG&I, Kulturskolen, Foderstoffen vil gerne være med til en fælles-forsamling. Forslaget til dato: 22.3.26 (er dårligt for medlemmer af Ryslinge Frimenighed, der også har generalforsamling dén dag). Knud arbejder på en ny dato. Foderstoffen lægger hus til og lokalrådet betaler aftensmad til de fremmødte.
8. Placering af skulpturen af den grønlandske kvinde. Skulpturen ejes af Rudmekompagniet, som har retten til at bestemme udstillingsstedet. Der skal rettes forespørgsel til DSB, om den må sættes op ved stationen, eksempelvis midt i bedet. Så kan den ses fra toget og fra vejen og er samtidig beskyttet mod beskadigelse. Når skulpturen har fået en ny placering, bør en evt. pressemeddelelse stå i Rudmekompagniets navn og ikke i hele lokalsamfundets.
9. Dato for næste lokalrådsmøde: torsdag, d. 5.3.26 hos Thor, kl. 19 – 21.
Ref: MP
Referat af Lokalrådsmøde for Rudme – Herringe – Volstrup – Brangstrup. 20.10.2025
kl. 19 hos Trolle Valentinsen.
Til stede: Knud Andersen, Tyge Mortensen, Trolle Valentinsen, Karsten Frederiksen, Hanne Rasmussen, Grete Tylvad, Maike Pedersen.
Afbud: Thorbjørn Sørensen.
Dagsorden:
1. Nyt fra formanden (udskydes)
2. Nyt fra kassereren. Saldoen: 63.428,05 kr. Foderstoffen har sendt en regning over 1.360 kr. for velkomstmiddagen til nytilflytterne i september.
3. Nyt fra Energifællesskabet (Trolle). Der er kommet et nyt link til el-fuldmagten. OBS: linket over facebook virker ikke, man skal gå ind på rudmelokalsamfund.dk. Vi mangler flere fuldmagter. Linket på Lokalsamfundets hjemmeside skal gøres nemmere tilgængelig/synlig.
4. Nyt fra/om ”tilflytterne”
4.a. Invitation til "Velkomstmøde" for tilflyttere på rådhuset, d. 23.10.25”.
4.b. ”Velkomstbrevet” opdateres. Hvem påtager sig opgaven? Det gør Knud. Hans udkast sendes til resten af lokalrådet. Knud laver også et udkast til den linje i velkomstbrevet, der henviser til Rudmes ”velkomst-ambassadør” (linket!).
4.c. Velkomstmiddagen i Folkekøkkenet i Foderstoffen blev besøgt af 15 nye borgere og deres børn. Mange husholdninger har ikke taget imod invitationen. Vi inviterer igen i beg. af det nye år.
5. Advisering om ”Landsbysyn 2026” eller ”Landsby 360” . Se vedhæftet
invitation fra Kommunen. Vi tager kontakt til FMK (Tyge) og vil høre nærmere om processen før vi afgør, hvornår vi melder os.
5.b. Invitation til ”Landsbytopmøde” d. 2.12. i Ryslinge. Tilmelding.
Maike melder fælles til: Karsten, Hanne, Maike, Tyge, Thor.
6. Initiativer udefra: a. Halloween-pyntning. Halloween-kittet blev afhentet af Tyge. Figurerne er blevet sat op i Tyge og Karens have i forbindelse med Holger Danske skulpturen, fulgt op af et fb-opslag.
b. Pral af din by. Så snart Midtfynsposten melder de nye datoer ud, går stafetten til Knud, der har lovet at skrive et stykke om foderstoffen.
c. Julekalenderen. Eva, Tyge og Klaus har henvendt sig til institutioner og foreninger i byen og aftalt datoer for kalenderlåger med dem. Resten af de ledige datoer bliver udbudt til frivillige, og måske nye værter. Det er igen i år lykkedes at opnå fondsmidler til fællesspisning.
7. Beredskabsplan for vores lokalområde. Drøftelse. Tyge beretter om en initiativgruppe for opstart til en beredskabsplan: Josef Josefsson, Tyge Mortensen, Kim Nielsen, Finn Nielsen, Carl Ejnar Leonhardt. Gruppen har i første omgang målsætningen, at sætte gang i samtalen om emnet ”Hvordan kan vi drage omsorg for hinanden under en krise”. Der overvejes samarbejde med menighedsrådet.
8. Evt. Lokalrådet har , sammen med Espe og Hillerslev, fået et tilbud om en 2-3 min lang film om landsbyen. Inden vi giver grønt lys for filmen, vil vi søge svar på spørgsmålet om, hvor reklamekronerne til finansieringen af filmen kommer fra.
9. Dato for næste lokalrådsmøde: 12.01 2026
Referat af Lokalrådsmøde
i Rudme, Herringe, Volstrup, Boltinggård Skov
Tirsdag, d. 2.september 2025 kl. 19.00 hos Hanne Rasmussen, Bjertevej 16
Tilstede: Thorbjørn Sørensen, Knud Andersen, Grete Tylvad, Hanne Rasmussen, Tyge Mortensen, Maike Pedersen
Afbud: Karsten Frederiksen, Trolle Valentinsen.
Dagsordenen:
1. Nyt fra formanden
a. Nyt fra Energifællesskabet. Arbejdsgruppen er langt fremme med det undersøgende arbejde. 100.000 kr. fra Landdistriktspuljen (kommunen) bliver bl.a. brugt til konsulentbistand (Bent) til selskabsdannelse og behovsudregning.
Borgerne er blevet informeret om energifællesskabet via facebook og via en artikel på Lokalrådets hjemmeside (rudmelokalsamfund.dk). Derudover bliver informationsbrevet husstandsomdelt i hele området. Fase 1 er sat i gang og indebærer behovsudregning af husstandenes energiforbrug for de sidste 3 år. Man melder sig til igennem lokalrådets hjemmeside eller på linket på facebook.
Efterfølgende vil der blive indkaldt til flere borgermøder i Foderstoffen i Rudme.
b. Nyt fra Fynsland.
Der er holdt møder om kommunens tilskud til lokalrådene i kommunen.
Der er holdt informationsmøder om den grønne trepart. Møderne bar på ingen måde præg af dialog. Thor har bedt om at få omlægningsplanen over området i Rudme-Herringe udleveret, med henblik på samarbejde og medindflydelse.
Tirsdag, den 2. december er hele lokalrådet inviteret til ”Landsbytopmøde” i Ryslinge forsamlingshus.
2. Update fra kassereren. Overblik over regnskab og kassebeholdning fremlægges.
3. Årshjulet. Overblik over kommende opgaver.
a. Kan lokalrådet hjælpe til med ”Den åbne julekalender”?
b. Skt Hans – aftenen skal planlægges i maj-juni-måned.
c. Maike fremsender forslag til datoer til årets lokalrådsmøder, også generalforsgl.
De næste to møder : torsdag, d. 30.10.25 hos Thor og mandag, d. 12. 1. 2026
4. Velkomstmiddag for nytilflyttere 29. september. De 16 husstande, som er nye i lokalsamfundet, skal modtage en invitation til fællesspisning i Foderstoffen. De vil modtage en skriftlig invitation i postkassen med en opfordring til at melde sig til hos Maike.
5. ”Resiliens”* i vores lokalsamfund ™. Diskussion: Hvordan kan vi bevare/skabe den høje livskvalitet i vores område? Bør vi arbejde med en form for beredskabsplan for en nødsituation? Hvilken rolle kunne Lokalrådet spille i denne sammenhæng?
Punktet tages op ved næste lokalrådsmøde.
6. Evt. Info: Toiletterne på boldbanen er reetableret og kan nu benyttes af alle.
7. Dato for nyt møde: torsdag, d. 30.10.25 hos Thor og mandag, d. 12. 1. 2026.
OBS: Datoen for næste møde blev ændret til den 20.10.2025 hos Trolle.
* Resiliens, også kaldet modstandsdygtighed, refererer til evnen til at komme sig efter modgang, tilpasse sig forandringer og håndtere stress og kriser på en positiv måde. Det handler ikke om at undgå problemer, men snarere om at kunne komme sig og udvikle sig positivt på trods af dem.
Referat af generalforsamlingen for Lokalrådet
for Rudme, Herringe, Volstrup, Brangstrup og Boltinggårdskov.
24. marts 2025 kl. 19.30 på Rudme Friskole
Dagsordenen:
1. Velkommen v. Thorbjørn
2. Dagens gæst: Micro Greens. Fortælling om virksomheden. Afbud fra firmaet.
3. Valg af dirigent: Rasmus Kiertzner, referent: Maike Pedersen og stemmetællere: Ingelise Stadil og Anne Sofie Strøm
4. Formandens beretning. Beskrivelse af samarbejdet mellem de 21 lokalråd i Fåborg Midtfyn Kommune, organiseret i ”Fynsland”. Delt op i tre egnsråd: Fåborg, Årslev og Ringe. Foreningen ”Mit Midtfyn” arbejder med stor energi for byen Ringe og nærmeste omegn. Rudme-Herringe-området har et godt ry i kommunen. Kommunen har fokus på landområderne.
Initiativet ”Grøn landsby” (implementering af fjernvarme m.m.) går kun trægt fremad, bl.a. fordi gaspriserne falder.
Lokalplan. Forvaltningen har været meget lydhør og samarbejdsvillig. For vores område gælder ”landzonelokalplanen”, det begrænser antallet af nye byggegrunde. Der kan kun være tale om huludfyldning. Der kan være 3 byggegrunde i Rudme og flere matrikler kan opmåles på Herringe Gamle skole, som Trolle ejer. Det er også blevet muligt at bruge grunden mellem Foderstoffen og Bakkegården til enten p-plads eller solcellemark. Kommunen har bestræbt sig på at efterkomme borgernes ønsker, hvilket kan aflæses i den nye lokalplan.
Repair Caféen er flyttet til Foderstoffen. Vores ansøgning til Realdania om en værkstedsbygning er ikke imødekommet. RC er også et socialt tiltag.
Træfmødet med kommunens politikere har været interessant, men lokalrådene må ikke få at vide, hvad kommunen efterfølgende vil arbejde med. Det vil vi forsøge at ændre.
Kommunikation. Plads til forbedring. To hjemmesider: rudme.dk, den gamle og meget fortællende hjemmeside. Den nye hjemmeside: rudmelokalsamfund.dk
Væsentlig del af den nye hjemmeside er den fælles kalender. Alle foreninger er blevet kontaktet for at udpege en kalenderansvarlig person, som kan lægge begivenheder i kalenderen. Alternativ er man velkommen til at kontakte Marianne Ajana.
Energifællesskab i Rudme Herringe. Lovgivningen giver mulighed for, at lokalsamfund installerer deres egen solenergi. 500.000 kWh om året. Der er nedsat en arbejdsgruppe, der arbejder med at realisere et sådant anlæg samt et batteri til oplagring af energien. Det gælder om at oprette den rette selskabsform, fx et Amba-selskab. Vi kan benytte det officielle net til transport af strømmen. To firmaer han henvendt sig til arbejdsgruppen for at komme med et tilbud. Arbejdsgruppen består af Christian Tønnesen og Jens Peder Jacobsen (Fåborg Midtfyn Kommune) Sten Henriksen, Thyge Andersen (Foderstoffen), Thor og Trolle (Lokalråd) og Thyge Mortensen og Finn Lund (Herringe). Arbejdsgruppen har senere i forløbet brug for at kende husstandenes El-forbrug i Rudme Herringe
5. Kassererens beretning, fremlægning af regnskabet ved Grete Tylvad.
Kassebeholdningen er pt 62.849,93 kr.
6. Valg til bestyrelsen.
På valg er: Trolle, Thor, Knud og Maike. Alle genopstiller. Genvalg på alle pladser.
Valg af suppleanter: Tyge genopstiller som suppleant. Der er ingen 2. suppleant valgt.
7. Valg af 2 revisorer. Birgir og Kevin er genvalgt.
8. Indkomne forslag
9. Evt.: Kommunen stiller 7.500 kr. til rådighed for hvert lokalområde til realisering af et fællesskabsskabende projekt. Forslag: at flytte de to sheltere fra grusgraven til de grønne områder ved sportspladsen. Evt. nye forslag kan sendes til lokalrådet.
Ref: MP